nef_logo.png

Kære [name]

I dette nyhedsbrev finder du følgende:

  1. Coronavirus og aktiviteter
  2. Motorvejsprojektet
  3. Økonomi til motorvejsprojektet Rute-54
  4. Generalforsamling 2020
  5. Aktiviteter i 2020

Coronavirus og aktiviteter

Det er vigtigere end nogensinde før at støtte vores lokale virksomheder!

Hele landet står lige nu i en meget alvorlig krisesituation på grund af Corona virussen.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter gør alt hvad de kan, for at afbøde en katastrofe for de danske virksomheder, med bl.a. en hjælpepakke med mulighed for lønkompensation til virksomhederne.
Vi kender endnu slet ikke varigheden eller konsekvenserne af krisen, man alt tyder desværre på, at den under alle omstændigheder vil resultere i et stort antal fyringer, mange konkurser og en længerevarende økonomisk afmatning.

Der findes mange nyheder og opdateringer på nettet, men det mest sikre sted at starte for at få generel information er:

Coronavirus.dk
Politi.dk/coronavirus-i-danmark
Og mangler du materiale / skilte til din virksomhed, så finder du det meste her.

Det er vigtigt at vi alle tager hensyn til vores medmennesker, men også tænker fornuftigt og kreativt om, hvordan vi holder gang i vores egen virksomhed og de tilknyttede arbejdspladser.
En stor del af vores samhandel sker uden fysisk kontakt mellem mennesker – vi klarer det på tlf. mail, skype og andre medier – og det kan vi også nu.
Vær derfor kreativ indenfor de sikkerhedsrammer som myndighederne foreskriver.

Motorvejsprojektet Rute-54

Hvor er vi og hvad gør vi?
Corona situationen gør at regeringens fokus er koncentreret omkring denne situation og det kan opfattes negativt, hvis man presser hårdt på i disse dage. Men det betyder ikke, at vi ikke arbejder på opgaven i det omfang det er muligt.

Nu ved vi ikke hvor længe Corona krisen kommer til at køre. Men I den efterfølgende tid bliver det vigtigere end nogensinde, at regeringen og Folketingets partier tænker på at forbedre vilkårene for vores virksomheder, så de kommer lettere over krisen, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at en realisering af den længe ventede motorvej til Næstved vil være en meget velkommen håndsrækning til erhvervslivet i det sydsjællandske område.

En motorvej løser ikke alle problemerne, langtfra. Men den sparer tid og ressourcer, gør det lettere for vores virksomheder at eksportere og lettere for områdets lønmodtagere at pendle. Derfor vil motorvejen stå endnu højere på vores ønskeseddel, når vi skal til at finde ud af, hvordan vi bedst kommer gennem krisen sammen.

Og derfor arbejder vi intenst på at være klar til at køre kampagnen op i højeste gear igen.

Økonomi til motorvejsprojektet Rute-54

Som jer der deltog i generalforsamlingen den 4. marts 2020 er bekendt med, så har vi brug for mere økonomi for at drive projektet frem til 1 kvartal 2021, hvor regeringen tidligere har meldt ud at en ny infrastrukturplan skal afsluttes. Vi har dog valgt ikke at sende denne opfordring direkte ud til virksomhederne nu, da de fleste er pressede af Corona situationen. Der er dog flere virksomheder som har givet tilsagn og er du med på holdet så kontakt formanden på telefon 31 22 91 80 eller mail til: formand@naestvederhvervsforening.dk

Vi har brug for 250.000 kr. i sponsorstøtte for at gennemføre aktiviteterne de næste 12 måneder. Vi håber derfor I tager denne opfordring op til overvejelse og giver os et kald.

Så snart Corona situationen er normaliseret, vil vi kontakte virksomhederne direkte.

Generalforsamling 2020

Den årlige generalforsamling 4. marts 2020

Årets generalforsamling blev afholdt den 4. marts 2020 på Rønnebæksholm og forløb uden nogen form for uenigheder om det fremtidige virke.
Bestyrelsen siger tak for genvalget og vi vil gøre vores bedste for at indfri de planer og aktiviteter som blev fremlagt.

Referat, Beretning, strategi og økonomi er lagt op på vores hjemmeside, og du kan læse dem her.

Aktiviteter i 2020

Mandag den 16. marts var der planlagt besøg af Transportministeren og vi havde set frem til dette møde, for at drøfte den situation som vi har i Næstved området på grund af den dårlige infrastruktur. Derfor arbejder vi intenst på at være klar til at køre kampagnen op i højeste gear igen. Vi må dog nok se i øjnene at mødet med Transportministeren først kommer i stand efter sommeren.

Vores stormøde den 28. april 2020 i ny Ridehal har vi valgt at aflyse på grund af vores Corona situationen og det store forrebedelsesarbejde, der involverer det politiske miljø.

Aktiviteter i 2020

28. april 2020 – kl. 19.00 - AFLYST - UDSAT TIL SEPTEMBER/OKTOBER
Politisk Stormøde i Ny Ridehal på Grønnegades Kaserne (Motorvej)

30. april 2020 – kl. 17.00 - AFLYST - UDSAT TIL EFTERÅRET
Bæredygtig ledelse i Ny Ridehal på Grønnegades Kaserne – Lederne i Storstrømmen

28. maj 2020 – kl. 09.00 – 17.00
Besøg på Femern Belt projektet og Storstrømsbroen

18. juni 2020 – kl. 14.00 – 20.00
Virksomhedscrawl-2020


Hvis det bliver nødvendigt at flytte aktiviteterne i maj og juni, meddeler vi det pr. nyhedsbrev.

Vi opdaterer løbende på vores hjemmeside med årets arrangementer.
Følg med i den løbende opdatering af de forskellige aktiviteter her.

Ikke længere interesseret Afmeld nyhedsbrevet her . Problemer med at se denne mail Se den i din browser