Log ind
Konference om Cirkulær Økonomi

Konference om Cirkulær Økonomi

Ressource City har fornøjelsen af at invitere til den årlige konference om cirkulær økonomi. I 2022 er der fokus på, hvordan virksomheder kan håndtere de øgede grønne og cirkulære krav og forventninger, der stilles til dem.

De danske virksomheder bliver i disse år mødt med øgede grønne og cirkulære krav og forventninger fra kunder, medarbejdere, investorer og myndigheder.

Ressource Citys konference om cirkulær økonomi 2022 vil søge efter svar på, hvordan virksomhederne kan håndtere disse krav.

Program med oplæg og paneldebat
Programmet for konference om cirkulær økonomi 2022 byder på oplæg om, hvordan danske virksomheder får større grønt og cirkulært fokus og tænker i fremtidens grønne løsninger, så de kan opnå finansiering fra banker og tiltrække investorer, samt inspiration fra henholdsvis en stor, nordisk virksomhed og en grøn iværksætter.

Vi har inviteret fire stærke oplægsholdere til at give deres input i individuelle oplæg og en efterfølgende paneldebat modereret af journalist, vejrvært og klimaformidler Nina Bendixen. I paneldebatten vil der være mulighed for spørgsmål fra salen.


Program

Klokken 12.00
Registrering og frokost
Obs! Tilmelding til frokost nødvendigt.

Klokken 13.00
Næstved Kommunes bogmester åbner konferencen
Carsten Rasmussen, borgmester

Klokken 13.10
Hvordan arbejder Falck med den grønne omstilling? Hvordan får danske virksomheder større grønt og cirkulært fokus, så de kan opnå finansiering fra banker og tiltrække investorer?
Jakob Riis, adm. direktør for Falck A/S og formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Klokken 13.35
NCC Danmarks tiltag og projekter inden for bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Anna-Mette Monnelly, Bæredygtighedschef i NCC Danmark

Klokken 14.00
Kort pause

Klokken 14.15
Investering i fremtidens grønne løsninger
Michael Zöllner, CEO, Danmarks Grønne Investeringsfond

Klokken 14.40
Erfaringer fra en grøn iværksætter, som genanvender plast til tøjkollektioner.
Katrine Lee Larsen, CEO og grundlægger af Copenhagen Cartel

Klokken 15.05
Paneldebat med talerne. Mulighed for spørgsmål fra salen

Klokken 15.40
Opsamling V/ moderator Nina Bendixen

Klokken 15.45 ->
Networking


Mere information og tilmelding

Konferencen om cirkulær økonomi afholdes 25. maj 2022, kl. 12 - 16, hos Ressource City, Maglemølle 31, 4700 Næstved.

Du kan sætte dig ind i alle detaljer vedr. konferencen, se invitation og programmet på Ressource Citys hjemmeside her.