Log ind
Sortering af husholdningslignende affald i virksomheder

Sortering af husholdningslignende affald i virksomheder

Fra årsskiftet er der nye krav om, at virksomheder skal sortere husholdningslignende affald efter de samme sorteringskriterier som private husstande. Bliv klogere på, hvilke konsekvenser, kravene har for din virksomheds affaldssortering ved et af to arrangementer i januar og februar.

Det kan være svært at gennemskue, hvordan din virksomhed tilpasser jeres affaldsløsning, så den opfylder de nye krav. Derfor vil Næstved Kommune og Ressource City hjælpe din virksomhed med råd og vejledning om sortering.

Tid og sted

Det sker ved to ens arrangementer, som er placeret på forskellige dage og tidspunkter, så alle har mulighed for at være med.

Tirsdag den 31. januar 2023, kl. 8.00 - 10.00. og torsdag den 9. februar, kl. 18.00 - 20.00.

Arrangementet afholdes hos Ressource City, Maglemølle 31, 4700 Næstved.

Om arrangementet

Til arrangementet bliver du klogere på sortering af husholdningslignende affald, og hvordan de nye krav om kildesortering af 9 typer affald kommer til at have indflydelse på jeres nuværende affaldsordning.

Du har til arrangementerne også mulighed for at udtænke løsninger og sparre med kommunale og private aktører om implementering af de nye sorteringsløsninger i virksomheden.

Når du tager hjem er du blevet klogere på:

  • Hvilke nye krav er der til din virksomheds affaldssortering
  • Hvordan du sammensætter en affaldsordning, der dækker både nationale sorteringskrav og din virksomheds behov
  • Hvordan du formidler ændringerne til medarbejdere, kollegaer eller ledelse om, hvorfor I bør sortere husholdningslignende affald
  • Hvilke aktører der kan hjælpe med en aftale om indsamling af husholdningslignende affald

Affaldsmesse – en snak om affald og muligheder

I den sidste del af mødet kan du vælge at deltage i vores affaldsmesse, hvor private og kommunale aktører står klar med råd, vejledning og hjælp til tilmelding af ny affaldsordning.

Program og tilmelding

Du kan se de to datoers fulde program og tilmelde dig arrangementet på Ressourcecitys hjemmeside
Det er gratis at deltage i arrangementet, og er åbent for virksomheder med adresse i Næstved Kommune.