NÆERHVF Logo Positiv RGB 2X
Web 1920 – 39

Kære {{name}}

I dette nyhedsbrev finder du følgende:
 
1. Arrangement om ansættelse og tilknytning af unge
2. Husk at tilmelde dig Generalforsamling 2026
3. En vigtig mærkesag i 2026

Arrangement om tilknytning af unge under 18 år

Er du nysgerrig på, hvordan din virksomhed kan få succes med unge medarbejdere under 18 år? Så inviterer Næstved Erhverv, Arbejdskraftalliancen og Næstved Erhvervsforening dig til en eftermiddag i BonBon-Land, hvor du får konkret viden om regler og lovgivning, så du trygt kan ansætte unge – og samtidig sikre de bedste rammer for deres trivsel.


Onsdag den 6. maj 2026 kl. 15.00 – 17.00

i BonBon-Land, Gartnervej 2, 4684 Holmegaard

Erhvervs- og fritidsjobambassadør hos Næstved Erhverv, Carina Clausen, giver et overblik over mulighederne for at ansætte unge, mens Søren Nielsen, JobSpire-Ambassadør og Elias fra Moccamaster Nordic fortæller om forløb med JobSpire.

Der vil også være en introduktion til den nye hjemmeside “Få dig et fritidsjob” ved Erhvervsservicechef Dennis Lisner Thyssen. Til sidst fortæller BonBon-Lands F&B manager, Jacob Juhl, hvordan de selv arbejder med at skabe et godt arbejdsmiljø for unge medarbejdere.

Uanset om du allerede har unge ansat eller overvejer det, lover vi dig, at du går hjem med ny viden og masser af inspiration!

Læs det fulde program her.

Tilmeld dig her ›

Husk at tilmelde dig til Generalforsamling 2026

Du kan stadig nå at tilmelde dig til Næstved Erhvervsforening ordinære generalforsamling:

Torsdag den 23. april 2026 kl. 16.30 - 20.30

i Arena Næstved, Ved Stadion 11, 4700 Næstved


Spisning og underholdning

Som altid byder aftenen på både spisning og underholdning, hvor vi i år får vi besøg af journalist Poul Madsen, der især er kendt for sin tid som chefredaktør hos Ekstra Bladet, sit virke som debattør og foredragsholder. 

Han vil i sit foredrag “Indenfor murerne – dansk politik uden filter” give et aktuelt og nuanceret indblik i et politisk landskab præget af forandringer og uforudsigelighed. Med afsæt i egne erfaringer fra Ekstra Bladet deler han fortællinger fra magtens centrum og åbner for dialog og spørgsmål undervejs.


Tilmelding

Du kan tilmelde dig generalforsamlingen på hjemmesiden.

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag sendes til: 
formand@naestvederhvervsforening.dk.

En vigtig mærkesag i 2026

Næstved Erhvervsforening går fortsat aktivt ind i arbejdet for at få Den sjællandske Tværmotorvej fra Rønnede via Næstved til Slagelse og Kalundborg. Derfor er vi repræsenteret i bestyrelsen i ”Foreningen til fremme af den sjællandske tværmotorvej – Rute 22”.

Foreningen arbejder med at påvirke politikerne i Regionen og på Christiansborg for at få Rute 22 øverst på infrastrukturplanen.  

Det kræver størst mulig støtte fra det lokale erhvervsliv, hvorfor vi opfordrer til, at læse mere om projektet, hvor du også har mulighed for at støtte foreningen med medlemskab.

Læs mere og bliv medlem her ›

Ikke længere interesseret Afmeld nyhedsbrevet her . Problemer med at se denne mail Se den i din browser