NÆERHVF Logo Positiv RGB 2X
Web 1920 – 39

Kære {{name}}

I dette nyhedsbrev finder du følgende:

  • Invitation til nytårskur
  • Invitation til konference om Grøn omstilling 2025
  • Et ønske om en glædelig jul og et godt nytår

Nytårskur 2025

Traditionen tro inviterer Næstved Erhvervsforening og Næstved Erhverv alle erhvervsdrivende i Næstved Kommune til nytårskur. Det sker tirsdag den 21. januar i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Vi ser tilbage på højdepunkterne fra 2024 og byder 2025 velkommen med et glas bobler, kransekage og inspirerende oplæg. Årets hovedtaler, Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør ved Jyllands-Posten, vil fortælle om unges uddannelsesvalg og hvordan vi sikrer fremtidens faglærte arbejdskraft.

Som altid bliver der også tid til at hylde lokalt talent, når vi kårer Årets Iværksætter i Næstved Kommune.

Læs mere og se det fulde program her.

Arrangementet er gratis og åbent for alle erhvervsdrivende i Næstved Kommune. Husk dog at tilmelde dig senest den 17. januar 2025 via linket nedenfor.

Tilmeld dig nytårskuren ›

Konference: Grøn omstilling 2025

Er din virksomhed klar til den grønne omstilling? Ressource City inviterer dig til en inspirerende eftermiddag, hvor du får indsigt i at navigere i en bæredygtig fremtid.

Årets hovedtaler er adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, der vil fortælle om bæredygtig genopbygning af Børsen, samt de grønne krav og forretningsmuligheder.

Herefter åbnes selve konferencen, hvor du kan høre flere inspirerende oplæg fra NCC Building Nordics, Royal Unibrew A/S, og flere lokale bæredygtighedspionerer så som Recycon Element A/S, SeeSafe ApS og Clean Matter ApS.

Derudover er der som altid mulighed for at netværke og dele erfaringer med andre virksomheder.

Se det fulde program og tilmeld dig her ›

I ønskes alle en rigtig glædelig jul

Julen nærmer sig, og et nyt år står for døren. Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og samtidig sige tak for et spændende år, der snart rinder ud.

En stor tak til alle foreningens medlemmer, som aktivt er med til at styrke og fremme Næstveds erhvervsliv. Det har været en fornøjelse at møde flere af jer ved årets arrangementer, hvor vi har netværket og lært nyt.

Vi håber at se så mange af jer som muligt til vores Nytårskur den 21. januar, hvor vi sammen kan byde 2025 velkommen.

Sammen skaber vi de bedste resultater - også i 2025.

Med venlig hilsen

Helle Andresen
Formand, Næstved Erhvervsforening

Ikke længere interesseret Afmeld nyhedsbrevet her . Problemer med at se denne mail Se den i din browser