Nytårskur 2026
2026 indleder vi traditionen tro med Nytårskur den 21. januar kl. 15.00 – 18.00 i Ny Ridehus, på Grønnegades Kaserne.
Her inviterer Næstved Erhverv og Næstved Erhvervsforening alle erhvervsdrivende i Næstved til den traditionsrige Nytårskur, hvor vi fejrer succeserne fra 2025 og det nye års komme.
Nytårskuren er som altid en festlig anledning til at mødes og netværke med dine erhvervskollegaer i Næstved Kommune. Vi byder på et glas champagne, kransekage og lidt fingermad samt et spændende program.
Traditionen tro kan du høre et oplæg fra borgmesteren, og se hvem der bliver kåret som årets iværksættervirksomhed. Som noget helt nyt får en række lokale, innovative Næstved-virksomheder mulighed for at præsentere sig selv på scenen, og sætte ord på deres erfaringer, ambitioner – og hvorfor netop Næstved er et stærkt sted at drive virksomhed. Næstved Erhvervsforening hylder også lokale talenter ved at uddele legater til lærlinge fra EUC. Legatmodtagerne udvælges ud fra flere kriterier, blandt andet deres indsats og gode kammeratskab.
Arrangementet er gratis, men husk at tilmeld dig på forhånd.
|