Godt nytår – og tak for deltagelsen ved nytårskuren
Først vil Næstved Erhvervsforening ønske dig et rigtig godt nytår. Vi håber, at du allerede er godt i gang med dine mål for 2026.
I går havde vi fornøjelsen af at hilse på flere af vores medlemmer til nytårskuren, som vi afholdt i samarbejde med Næstved Erhverv. En stor tak til alle, der var med til at gøre dagen til noget særligt. Det glæder os, at arrangementet også gav anledning til gode samtaler på tværs af brancher.
Næstved Erhvervsforenings mål for 2026 vil forsat være at arbejde for at styrke erhvervslivet i Næstved. Det betyder bl.a. at Næstved skal blive ved med være en attraktiv erhvervskommune med uddannelser, som er med til at skabe fremtidens medarbejdere, en byudvikling så folk ønsker at bosætte sig i kommunen og en god infrastruktur, som er en vigtig forudsætning for erhvervsudviklingen.
Derudover vil vi i 2026, ligesom de øvrige år, tilbyde en række lærerige og spændende arrangementer for vores medlemmer. Vores hjemmeside er allerede opdateret med de først kommende aktiviteter.
|