nef_logo.png

Kære [name]

I dette nyhedsbrev finder du følgende:

  • Erhvervsprisen 2023
  • Stormøde for Bygge- og Anlægsmøde 2023
  • Vinderne af Socialprisen 2023
  • Virksomhedscrawl 2023 var en succes!
  • Kommende aktiviteter

Erhvervsprisen 2023

Onsdag den 4. oktober 2023 kl. 17.00 inviterer vi til et arrangement i Sydbanks arkade, hvor vi i samarbejde med Sydbank vil præsentere årets vinder af Erhvervsprisen 2023. 

Kom og deltag i fejringen af prismodtageren, som vil blive afsløret af borgmester Carsten Rasmussen. 

Efter prisoverrækkelsen får vi besøg af Thomas Kongshøj, som vil fortælle om Dakar Rally og de udfordringer, der er undervejs i løbet. Thomas Kongshøj har netop kvalificeret sig til at køre Dakar Rally i 2023, 2024 og 2025. Han har i 2023 slået Danmarks rekord, og er blevet den dansker, som samlet har fået den bedste placering i Dakar Rally nogensinde, til trods for det var hans debut. Han er pt. i gang med forberedelserne til Dakar rally 2024.
Derudover vil han vise sin crossmaskine og øvrige grej frem.  

Aftenen afrundes med en middag og muligheden for at netværke med både bekendte og nye ansigter.  

Sidste chance for tilmelding er den. 3. oktober 2023, og du kan tilmelde dig her.

Stormøde for Bygge- og Anlæg 2023

Tirsdag den 21. november 2023 kl. 16.00 – 19.00 afholder vi i samarbejde med Næstved Erhverv det årlige Bygge- og Anlægsmøde.

Arrangementet er for alle med interesse i de kommende bygge- og anlægsprojekter i Næstved Kommune, og du vil i forbindelse med arrangementet have mulighed for at netværke med andre erhvervsfolk i kommunen.

Det fulde program vil blive offentliggjort senere, men du har allerede nu mulighed for at tilmelde dig arrangementet her.

Socialprisen 2023

Den 14. september 2023 blev Socialprisen uddelt til henholdsvis Bauhaus og FGU.

Vi er stolte af at kunne deltage i fejringen af to virksomheder i Næstved Kommune, som har gjort en særlig indsats for at støtte dem, der ikke har fulgt den konventionelle vej ind på arbejdsmarkedet. 

I år blev der særligt fokuseret på de unge, som står overfor udfordringer med at starte uddannelse, praktik eller ordinært arbejde. Her har Bauhaus og FGU gjort sig særligt bemærket, og vi siger stort tillykke til begge virksomheder. 

Virksomhedscrawl 2023 var en succes!

Den 21. september 2023 var vi på besøg hos That’s Mine, Biokube og SeeSafe som en del af den årlige virksomhedscrawl. Tre spændende virksomheder der har oplevet en flot udvikling inden for deres respektive områder. 

Vi sender et stort tak for, at vi fik mulighed for at besøge dem og blive beriget med viden inden for tre forskellige brancher. 


Næstved Erhvervsforenings bestyrelse ser frem til gensyn på de kommende arrangementer. 


Mange hilsner på bestyrelsens vegne

Helle Andresen

Aktiviteter

Alle aktiviteter annonceres på hjemmesiden og her i vores nyhedsmails. Vi opfordrer til at sætte X i kalenderen allerede nu til følgende datoer: 

Erhvervspris 2023 | Onsdag 4. oktober 2023 - kl. 17:00 - 20:00
Hvert år hylder vi en lokal virksomhed, som bl.a. har udmærket sig inden for innovation, vækst, eksport, investering eller medarbejderudvikling. Erhvervsprisen går til en virksomhed i kommunen, som har performet flot på samtlige kriterier.
Læs mere og tilmeld dig her

Stormøde for Bygge/Anlæg | Tirsdag 21. November 2023 - kl. 16:00 - 19:00
Når vi afholder det årlige ”Stormøde for Byggeanlæg” er det traditionen tro igen et samarbejde mellem Næstved Erhvervsforening og Næstved Erhverv.
Læs mere og tilmeld dig her
 

Husk at holde øje med vores hjemmeside, da vi løbende opdaterer denne med årets arrangementer.

Ikke længere interesseret Afmeld nyhedsbrevet her . Problemer med at se denne mail Se den i din browser